Moskéen afholder en række forskellige aktiviteter, der spænder fra religiøse ceremonier og undervisning til sociale arrangementer og lektiehjælp.
Religiøse ceremonier som f.eks. bøn, begravelses ceremonier, undervisning er en fast del af vores daglige rutiner i moskéen. Vi tilbyder regelmæssig undervisning i islam for både voksne og børn.
Ud over religiøse aktiviteter, holder vi også mange sociale arrangementer i moskéen. Det kan være fællesspisninger, arrangementer for børn og unge. Derudover yder vi også hjælp til uddannelsen for dem, der har brug for det, fx gennem lektiehjælp.
Vi tilbyder også rundvisninger og workshops for skoler og andre institutioner, hvor de kan lære om islam og den muslimske kultur på en interaktiv og engagerende måde. Rundvisningerne vil blive ledet af en guide, der vil være i stand til at besvare alle spørgsmål og give en dybdegående forklaring på de forskellige aspekter af moskéen og islam.
Du kan følge med i de seneste nyheder og arrangementer der afholdes i moskéen på vores facebook side.